Gratis fragt Gratis fragt
Ved køb over 499 kr.
Ellers fast lav pris 39 kr.
Bestil inden kl 16 Bestil inden kl 16
Modtag din pakke i morgen
Ingen Ingen
Gebyrer

 

Gå tilbage her: Vedligeholdelse af opvaskemaskinen

Opvaskemaskinen vil ikke starte 

Hvis opvaskemaskinen ikke vil starte bør man først kontrollere: Husk at det er vigtigt at maskinen er installeret ifølge brugermanualen, ikke mindst at den er forbundet med jord/beskyttelse ledning.

  • Er strømforsyningen i orden?

  • Tjek om sikringerne er i orden.

  • Hvis det er automatsikringer du har, så kan du tage ledningen ud af stikkontakten og sætte en lampe til. Lyser lampen, ja så virker strømmen.

  • På de fleste maskiner sidder maskinens kontakt i panelet. Tjek den ved at tænde den og se om der kommer lys i displayet.

  • Er maskinen stadig død så er der en stor chance for at elektronikken er i stykker. Begge dele kan du selv skifte og dermed spare penge.
  • Hvide mærker i maskinen

    Hvis du har hvide mærker i maskinen, belægninger på servicen, varmelegemet og selve maskinen, har Partexpert.com her et par ideer til at løse det.

  • Inden en dyr reparation bør du tjekke om opvaskemaskinen er indstillet til den hårdhed som du har i vandet Du kan finde info om vandhårdhed hos kommunens vandværk.

  • Du bør indstille salt karet, så det også passer til din kommune.

  • Tjek din sæbe - er den velegnet til den vandhårdhed som du har. Et billigt produkt kan være ligeså godt som et dyrt produkt, det er vigtigt at det kan arbejde med netop den vandhårdhed som du har.

  • Overdosering af sæbe kan give problemer, og meget sæbe er ikke nødvendigvis løsningen.

  • Mangler maskinen afspændingsmiddel eller salt?

  • Er ovenstående i orden så er der et par andre ting du kan tjekke, men det kræver at du skifter nogle reservedele.

  • Hvis afspændingen ikke er indstillet korrekt kan det give fedtede belægninger.

  • Hvis man trækker maskinen ud eller demonterer sidepladerne, er der et kammer også kaldet indløbskammeret, som kan være tilstoppet men selvfølgelig også defekt.

  • Det kan være at maskinen er startet forkert op og der ligger en klump salt i karet der blokerer.
  • HFI / PHFI slår ud 

  • Varmelegemet: På en opvaskemaskine er det ligesom andre hvidevarer, at kilden kan være varmelegemet. I nogle maskiner er det synligt inde i maskinen mens det i andre er skjult nedenunder. Hvis HFI / PHFI relæet slår ud, bør du tjekke varmelegemet og evt. skifte dem.

  • Hvis varmelegemerne er ok, så er det en god ide at tjekke spulepumpen, spulepumpen kan være defekt og slå relæet ud.

  • Afløbspumpen kan også være en kilde til at HFI / PHFI relæet slår fra.

  • Generelt bør man tjekke om der er utætheder i maskinen, dette ses typisk ved at der kommer vand ud af maskinen.